Select Page
Frederiksberg Slot udsigt fra Sløtssoepalæet

FAQ

Hvad er Slotssø Palæet

Slotssø Palæet  er et smukt hus fra 1910 som lejes ud til bryllupper, fester og events. Her kan du leje dig ind og få adgang til hele underetagen, som består af et anretter køkken, en hall, to toiletter, en pejsestue og en stor festsal. Derudover har du også adgang til haverne omkring palæet. Du har selv ansvaret for dit arrangement, men kan tilkøbe forskellige ting, som f.eks. lydanlæg, møbler m.m. gennem palæet.

Hvad koster det at leje Slotssø Palæet?

Se vores fulde prisliste her

Hvad dækker lejen af Slotssø Palæet?

Når du lejer Slotssø Palæet, har du som udgangspunkt adgang til festsalen, pejsestuen, hallen, køkkenet og haven. Lejen dækker brugen af disse lokaler inkl. borde, stole og service alt efter deltagerantal.

Skal jeg selv stå for maden til min fest?

Det er muligt at komme med egen kok eller catering, men vi hjælper også gerne med lækre løsninger, da vi har kokke tilknyttet Palæet.

Hvornår kan jeg få adgang til lokalerne?

Du kan få adgang til lokalerne, når din lejeperiode begynder. Har du valgt at leje et lokale i kælderen, hvor du kan opbevare dine ting, som skal bruges til arrangementet, får du også adgang til dette, når din lejeperiode begynder. Adgang til lokalerne før lejeperiode begynder kan kun ske mod betaling efter aftale med Slotssø Palæet.

SKAL jeg benytte mig af jeres borde og stole?

Nej, det skal du ikke. Du kan frit medbringe egne borde, stole og service, når du holder et arrangement på Slotssø Palæet. Hvis du ønsker at benytte andre stole end palæets, skal du selv sørge for at bære de faste stole ned i kælderen før dit arrangement og op igen bagefter. Mod en betaling på 1.500 kr. kan palæets medarbejdere udføre denne opgave.

Hvad skal jeg selv have med?

Der er ting såsom duge, servietter og lys, som du kan leje af os, hvis ikke du har det selv.
Men du skal selv medbringe følgende til din fest: Håndklæder til toiletterne, Viskestykker, Karklude, Skraldesække, Toiletpapir og Køkkenrulle. Dette kan også tilkøbes.

Hvor mange er der plads til?

Der er plads til 80 personer ved siddende middage, som SKAL foregå inden for i festsalen og 100 personer ved stående reception.
Det er ikke muligt at spise uden for, da der skal tages hensyn til Slotssø Palæets naboer.

Må jeg sætte telte op i Slotssø Palæets have?

Du må gerne sætte pavilloner og telte op i haven, så længe det ikke er til spisning eller dans, og det er aftalt på forhånd med Slotssø Palæets personale. Du skal selv sørge for at leje telte og pavilloner udefra. Dette kan også tilkøbes.

Må jeg sætte andre ting op i Slotssø Palæets have?

Du må gerne sætte rekvisitter op i haven, hvis det er aftalt med palæet på forhånd. Du skal dog være opmærksom på, at du selv skal sørge for at fjerne det hele igen, inden næste dag kl. 09.00. Hvis ikke dette er gjort, vil udgifterne til at få det gjort blive fratrukket depositummet.

Må vi spille musik i haven?

Nej, du må ikke spille musik fra musikanlæg i haven, da der skal tages hensyn til palæets naboer.

Kan jeg leje ekstra borde og stole?

Du kan sagtens leje borde, stole m.m. af os. Vi har en tilkøbsliste, som du kan finde her.

Må jeg selv stå for serveringspersonalet til mit arrangement i Slotssø Palæet?

Nej, Slotssø Palæets personale skal benyttes, da de kender huset og er vant til at afvikle arrangementer.

Hvornår skal der være ro?

Når klokken runder 23.00, skal alle vinduer og døre lukkes, og festen skal fortsætte indenfor. Dette er fordi, palæet har private personer som naboer, som skal kunne få deres nattesøvn. Festen må dog gerne fortsætte helt til kl. 04.00!

Må man ryge indenfor på Slotssø Palæet?

NEJ, palæet er røgfrit, så vi anbefaler, at I stiller op til rygerne et sted i haven eller foran palæet. Husk at cigaretskodder IKKE må efterlades på området, men skal smides i de askebægre, som står rundt omkring palæet.

Må jeg hænge ting op på vægge eller facade?

NEJ du må ikke hænge ting på væggene eller facaden uden forudgående aftale med Slotssø Palæet. Hvis der er hængt ting på væggene uden forudgående aftale, vil der blive trukket fra det indbetalte depositum.

Må jeg fyre konfetti af til festen?

NEJ, der må ikke fyres konfetti af, hverken indenfor eller udenfor, da dette resulterer i ekstra rengøring, som vil blive trukket fra det indbetalte depositum.

Må vi kaste med ris, blomster o.lign. ved bryllupper?

Det er tilladt at kaste med fuglefrø til bryllupper. HVIS du ønsker at bruge blomsterblade, så skal du selv sørge for at fjerne dem efter festen. Hvis ikke, bliver det fratrukket depositum. Det er IKKE tilladt at smide med ris.

Hvad gør vi hvis der kommer corona relaterede restriktioner?

Hvis regeringen skulle indføre restriktioner grundet Covid-19, som har indvirkning på jeres fest, som f.eks. forsamlingsforbud eller tvangslukning, så vil I kunne flytte jeres arrangement til en anden dato, hvor dette kan gennemføres som planlagt, uden ekstra omkostninger.