Select Page
Frederiksberg Slot udsigt fra Sløtssoepalæet

Bryllups traditioner

Der er mange bryllups traditioner at holde styr på. Nogle er velkendte og andre er mindre kendte, derfor har vi her samlet en række af dem her.

Frieriet
Faren bliver spurgt om sin datters hånd. Og kvinder må kun fri d. 29. februar, når deres skudår.

Ringen
Forlovelsesringen skal sidde på venstre ringfinger, fordi kærlighedens åre går fra hjertet og til denne finger. Vielsesringen skal på højre ringfinger, fordi troskabsløftet i kirken aflægges med højre hånd.

Påklædning
Kvindelige gæster på ikke bære hvidt, sort ses som sorgens farve og de mandlige gæster må ikke være finere end gommen.

Natten før brylluppet
Bruden og gommen sover ikke sammen natten før brylluppet ellers bringer det uheld.

Hvem betaler?
Brudens forældre betaler brylluppet – i hvertfald i gamle dage!

Brudens beklædning
Bruden skal have noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt på
Noget nyt symboliserer brudens helt nye liv.
Noget gammelt skal minde bruden om, at hun ikke må glemme sin fortid.
Noget lånt symboliserer, at bruden er en del af en helt ny familie.
Noget blåt symboliserer troskab.

Gommen ankommer
Gommen ankommer sammen med sin forlover og sætter sig til højre helt oppe med alteret. Gommen skal stå tættest på alteret.

Bruden ankommer
Bruden skal ankomme som den sidste i kirken – oftest sammen med din far.

Familiernes placering i kirken
Brudens familie sidder til venstre i kirken og gommens i højre.

Bruden gives væk
Brudens far følger hende op ad kirkegulvet som symbol på, at kvinden går fra at være fars datter til sin mands hustru.

Ris eller fuglefrø
Der kastes med ris efter vielsen som et tegn på frugtbarhed. Desværre er dette ikke tilladt mange steder, så i stedet bruger man fx fuglefrø.

Dåser bag bilen
Larmende dåser sættes bag på bilen for at skræmme de onde ånder bort.

Brudebuketten
Brudgommen skal udvælge brudebuketten og bruden kaster brudebuketten efter vielsen og den, som griber buketten, bliver gift næste gang.

Talerrækken til brylluppet
Værten/toastmasteren byder velkommen
Brudens far
Brudgommen
Forloveren
Brudgommens far

Brudeparret kysses
Gæsterne kysser brud og gom, når den ene har forladt sin plads. Hver gang gæsterne slår deres bestik mod deres glas eller tallerkener, skal brudeparret op på stolene og kysse hinanden. Når gæsterne tramper med fødderne i gulvet, skal brudeparret ned på knæ og kysse hinanden under bordet.

Bryllupskagen
Brud og gom skærer bryllupskagen sammen ellers kan parret nemlig risikere ikke at få børn. Alle gæster smage kagen – ellers kan det betyde uheld for både parret og gæsterne. Brudeparret gemmer lidt af bryllupskagen i et år og spiser det på deres første bryllupsdag.

Brudevalsen
Brudevalsen skal danses inden midnat – alt andet bringer uheld. Samtidig må den først danses, når middagen er overstået. Brudgommens strømper skal klippes i stykker i slutningen af brudevalsen, hvor han løftes op af de mandlige gæster. Klipningen symboliserer, at gommen ikke længere er på sine frierfødder. Brudens slør skal rives eller klippes itu efter brudevalsen, for at vise, at hun nu ikke længere er en pige, men en kvinde.

Bruden bæres over tærsklen
Gommen bærer bruden ind af døren som et symbol på brudens nye og spændende verden.